torsdag, februar 23, 2006
onsdag, februar 15, 2006
FFHS 2001 - et tilbageblik
Uden nogen undskyldninger eller nærmere angiven årsag bringer FFHS-redaktionen her fire billeder fra kurset 2001. Kursisterne er velkomne til at sende os billeder i digital form, de vil derefter blive bragt her.
Klik på fotoet for at se det i stor udgave.
T. H.
Til haws. Mission: Aalborg.
Atomfysisk foredrag på Aalborg Universitet.
Is efterfølgende, til at afkøle evt. overophedede hjerner.
Mod slutningen af kursusugen, den traditionelle gennemførsel af Les Lanciers på fællesarealerne.
tirsdag, februar 14, 2006
onsdag, august 03, 2005
Historie
Et udsnit af kursisterne, sommeren 2004. Foto: Vibeke Hein.
En helt kort historisk gennemgang, til senere opdatering og udbygning.
Fur Folkehøjskole blev det positive udfald af et sørgeligt dødsfald: d. 6. august 1998 døde B. B. Han havde udlevet et langt, spændende liv. Blandt mange andre ting efterlod han sin ældste datter, der tilfældigvis samtidig er mag.art. og Grundvigsekspert, en stak på over 20 højskolesangbøger - og et sommerhus med tilhørende arealer.
Det var grundlaget for det, der i dag er en moderne grundtvig-koldsk idrætshøjskole. Engang var det et beskedent sommerhus ved Limfjordens vande, nu er det et kraftigt udbygget kompleks, og centrum for gymnastik, løb (for viderekommende såvel som begyndere) og gastronomi i verdensklasse. På sidstnævnte punkt er Fur Folkehøjskole unik: på ingen anden højskole i Danmark gøres der tilsvarende meget ud af hvert evigt eneste måltid. I denne sammenhæng må det i sandhed siges, at Fur Folkehøjskole lever efter Grundtvigs "Paradis På Jord".
Rammen om disse aktiviteter er foredragene. I løbet af en uge på Fur Folkehøjskole er det mere eller mindre garanteret, at deltageren vil lære mere om fx samfundsvidenskab, presse, psykiatri, lægevidenskab, teologi, naturvidenskab - eller nogle af alle de andre emner, som hvert år tages op. Foredragsholderne kommer fra et væld af uddannelser: her kan man høre en erfaren pædagog fortælle om sine erfaringer med integration, en tidligere chefredaktør forelæse udvalgte passager af egne biografiske bøger, en verdensberømt billedhugger fremvise og forklare sine værker - og meget, meget mere. Fur Folkehøjskole favner bredt!
Ansvarsposter
Senest redigeret: 15. februar 2006
Indtil hjemmesiden er færdiglavet vil navnene på de forskellige faste ansvarsposthavende kun fremgå med initialer. Oversigten er ikke komplet. Udover de faste ansvarsposter er der altid en del ad hoc-opgaver, som løses af kursisterne i fælleskab.
Forstander: H. O. H.
Forstanderinde: V. H.
Klag & Trøst: J. G.
Krønikeskriver: E. S.
Inspektør med ret til at bære fløjte: H. J.
Flagmænd: E. H., T. H. m. fl.
Gastronomisk skribent: M. H.
Luk og sluk: M. H. m.fl.
Sikkerhed: S. M. J.
Presse: S. O. G., H. J. m.m..fl.
Champagnesabelmorgenidræt H. O. H.
Skumringsgymnastik: A. R.
Morgensang og -ord: A. B. N.
Messingblæsere: J. N.
Hjemmeside, grupperum: T. H.